Her kunne man jo ikke bare komme efterfølgende og påstå, at et bestemt skrift var Jesu lære. Nej, hvis skriftet havde været ukendt i menighederne og først for nylig var dukket op, så blev det anset for en forfalskning, som forfatteren forsøgte at få med i NT, under falske forudsætninger. På denne måde sikrede Kirken sig, at der ikke kom falske skrifter med i NT.
Der dukkede med tiden skrifter frem, som man påstod var skrevet af Jesu egne disciple… eller af Maria – Jesu mor… hvor man, i det hele taget, fremstillede en anderledes Jesus end den Jesus, som evangelierne vidner om. Mange mennesker, i dag, nævner disse forfalskede skrifter, når de påstår, at Bibelen blev skræddersyet af den katolske kirke til at passe ind i deres agenda. Men fakta er, at disse skrifter slet ikke var kendt af de kristne fra dengang. Disse forfalskede skrifter bliver kaldt for de nytestamentlige apokryfer. Apokryf betyder hemmelig, fordi skrifterne foregiver at være nedskrevet af apostlene, men fakta er, at disse skrifter først kom til langt senere og derfor ikke var kendt på apostlenes tid, og at vi ikke ved, hvem forfatterne var.
Lad os nævne nogle eksempler: Peters evangeliet – er skrevet mellem år 150 og 200, og det kan derfor ikke være skrevet af Peter. Det var derfor ikke kendt af den første menighed, og strider også imod den lære vi kender fra evangelierne. Thomasevangeliet – er blevet til på nogenlunde samme tid som Peters evangeliet. Skriftet har ingen egentlig handling, men består kun af løsrevne udsagn fra Jesus, og det kan derfor ikke føje noget til evangelierne. Dette skrift kan umuligt være skrevet af apostlen Thomas, og det er i øvrigt underlagt den gnostiske vranglære - en lære, som fra ca. år 100, så småt, begyndte at snige sig ind i Kirken. Lad os gå videre til det næste punkt, og se på hvilke andre kriterier der gjorde sig gældende ved udvælgelsen af NT.
LÆS VIDER HER