Siden jeg var helt lille og kan huske, har jeg altid vidst, at der fandtes en Gud. Min mor havde fortalt min bror og mig, at der fandtes en himmel og et helvede og hvis man ikke opførte sig ”ordentligt”, kom man i helvede, men mere vidste jeg ikke.
Jo ældre jeg blev, blev jeg mere og mere opslugt af verden og alt det som den kunne tilbyde mig. Fest og farver, tøj, byture, druk, popularitet, venner og fyre. Ja satan havde mig i hans hule hånd og i den tid skænkede jeg ikke Gud en tanke.
Disse verdslige fornøjelser, stod på i mange år men var også med til at bidrage til meget ondt. Dagen efter en bytur, havde jeg ofte moralske tømmermænd, over noget jeg havde sagt eller gjort, min konto var altid i nul eller i overtræk og jeg havde ofte ondt i maven, grundet, at jeg gik og bekymrede mig over en masse verdslige ting.
Derudover blev jeg kærester med en fyr som ikke behandlede mig godt og jeg var en temperamentsfuld pige, som både var stædig, stolt og til tider ret så egoistisk.
Min mor, som den dag i dag også er en kristen men som havde levet en del år væk fra Gud, var begyndt at komme i en menighed, hvor man fik undervisning omkring Bibelen. Hun spurgte om jeg havde lyst til, at komme med og da jeg var lidt interesseret, sagde jeg ja.
Og hold da helt op en forandring der skete med mit liv, efter jeg begyndte at komme i menigheden og lærte Gud, at kende. Gud lærte mig, at hvis man giver sit liv 100 % til ham, vil han aldrig svigte en, han vil altid være der for en og du vil aldrig være alene.
Ved Guds hjælp, er der kommet styr på mit liv og økonomi. Jeg bekymrer mig ikke længere over verdslige ting, jeg drikker ikke alkohol og jeg har en indre fred, som kun Gud kan give mig. Jeg er blevet et mere blidt menneske og min stædighed og stolthed bliver mindre og mindre fra dag til dag.
Jeg har skulle opgive mange verdslige ting og jeg har også mistet venner pga. min tro, for vi lever ikke mere det samme liv. Men til gengæld har Gud skænket mig en menighed, som man kan stole på og som altid er der for en og som vil gøre alt for en. Uden menighedens opbakning havde jeg aldrig klaret det.
Gud elsker mig og jeg ved at han ser til mig hver eneste dag og hjælper mig i hver en tænkelig situation. Jeg ved han har en plan for mit liv og jeg kan derfor hvile trygt i nuet og lade ham føre mig derhen hvor han vil, for han kender mig bedre end noget andet menneske gør, ja bedre end jeg selv gør.
Intet problem er hverken for stort eller for småt for ham og det som han er i stand til at gøre ved ens liv, overgår enhver forstand.
Jeg bliver aldrig nogensinde en perfekt kristen men jeg vil bestræbe mig på at blive så perfekt som muligt og man skal altid huske, at Gud ser og hører ALT!!
