Som ny kristen er det vigtigt at vide hvad Gud ønsker af dig. Han ønsker, først og fremmest, at du kommer i en menighed, hvor du modtager undervisning, og hvor du har fællesskab med dine kristne brødre og søstre, så vi sammen kan tjene Gud og hinanden. Når Gud har givet os sine bud, er det ikke for at binde os på hænder og fødder, men for at beskytte os – for hvis alle levede efter disse bud, ville verden se helt anderledes ud. I så fald kunne vi stole på vore medmennesker, og der ville ingen mordere, tyve eller løgnere være iblandt os. For de ti bud sigter på kærligheden - at elske Gud og mennesker, og at vise indbyrdes kærlighed. Et sådant sind og et sådant fællesskab bør altid findes iblandt alle de kristne i Guds menighed. Gud er kærlighed, og som Gud er, bør de kristne også være - både i menigheden og i denne verden.
SE MERE OG KLIK PÅ VIDEOEN NEDENUNDER