Jeg har levet det meste af min ungdom med fest og druk, hvor jeg samtidig var dybt afhængig af hash siden 15-årsalderen.
Her levede jeg et trøstesløst og uforpligtende liv, hvor hver dag var styret af mit humør og de mennesker som jeg hang ud med i tide og utide.
Jeg havde i mange år handlet med hash og var sideløbende blevet autodidakt astrolog, som altid havde løsningen på alle andres problemer og i en håndevending kunne spå om andres liv og fremtid.
Men da min søn voksede til, blev jeg klar over at jeg ikke ønskede at han skulle føres ind i det samme liv som jeg levede – og derfor forsøgte jeg at kvitte både mit weekend-druk og mit massive hashforbrug.
Men til min store rædsel opdagede jeg, at jeg ikke kunne stoppe mit hashforbrug, i egen kraft. Jeg søgte derfor hjælp rundt omkring – bla. hos en psykolog og en hypnotisør – men intet hjalp, og jeg var dybt ulykkelig over min tilstand og anede ikke mit levende råd. Tænk at ingen eksperter var i stand til at frigøre mig af mit misbrug!!?
Jeg var dengang dybt involveret i mange okkulte ting og praktiserede både meditation og astrologi hvor jeg jo rådgav andre – men mig selv kunne jeg slet ikke hjælpe. Jeg var som en blind, der leder en blind og det måtte jeg dengang erkende i en alder af 33 år – nu turde jeg ikke længere gamble med mit liv og følte mig frastødt af den meningsløse og usikre livsstil, hvor man altid vågnede op med moralske, såvel som fysiske tømmermænd. Ofte spurgte jeg mig selv: er det virkelig meningen med livet – der må da være mere i livet end dette her?
Jeg sad en dag foran fjernsynet og så på en kristen tv-kanal, og her var der en mand der fortalte, at han i en årrække havde været involveret i det okkulte, og hvor han, gennem sin praksis, virkelig var overbevist om, at han hjalp en masse mennesker, med sine evner. Det er ligesom mig, tænkte jeg.
En dag blev han inviteret med i kirke og her mødte Gud ham og han blev klar over, at der var mørke kræfter der gav ham evnerne og havde magten over hans liv.
Det chokerede mig virkelig – her gik jeg og troede, at jeg gjorde noget godt for andre mennesker? Men kendsgerningen var at jeg ikke engang kunne hjælpe mig selv! Og hvem skulle nu udfri mig fra min hang til hash og druk? Jeg opsøgte psykologer og hypnotisører... men lige meget hjalp det!
Til sidst blev jeg så desperat at jeg opsøgte en kristen frikirke – for måske kunne de hjælpe mig? Her blev jeg fortalt at man gjorde sig til fjende af Gud, hvis man praktiserede okkulte praksisser – hvilket jeg gjorde dagligt. De bad derefter for mig, og her sket det fantastiske – Gud løste mig øjeblikkeligt fra mit årelange hashmisbrug og for mit druk - i samme sekund.
Men der skete også noget andet fantastisk: jeg følte at der blev taget en byrde fra mine skuldre - en byrde som jeg slet ikke vidste at jeg bar, nemlig synden - jeg følte mig lige pludselig så let om hjertet og en glæde og en fred kom til mig og fyldte mig!! Jeg fløj i bogstaveligste forstand hele vejen hjem.
Den dag gav jeg mit liv til Jesus, uden forbehold, og blev en kristen.
Senere satte Gud mig også fri fra min store afhængighed af cigaretter, hvor jeg røg ca. 30 stk. om dagen… det var fuldstændigt fantastisk!!
Mennesker jeg kendte før, havde svært ved at forstå min forvandling og jeg var som et helt nyt menneske. Fri af et liv i totalt kaos, hvor dagens indhold var at sidde i en hashrus og/eller drikke sammen med "vennerne".
Jeg havde ikke længere behov for at læse mit horoskop, for Jesus leder mig dag for dag. Han er mig nær med sin fred og med sin kærlighed.
Men den største frihed – rent åndeligt og mentalt – skete først mange år efter, da jeg besluttede mig til at få en dybere undervisning ud fra Bibelen, og hvor jeg begyndte at leve efter det som Jesus lærte os – hans disciple.
For jeg var stadig bundet af andre ting, som fx vrede… et voldsomt temperament som kostede mig mange vanskeligheder med mine medmennesker og som ødelagde så meget for mig selv. Vrede er så altødelæggende og kan afstedkomme ting der kan blive svære at glemme eller at tilgive.
Men Jesus sætter os fri fra alt det der binder os og fra alle vor svagheder når vi vælger at følge ham. Derfor siger han til sine disciple:
»Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« (Joh 8,31-32)
Og det har han virkelig gjort for mig!!
Jeg har også lært hvad virkeligt sandt og ægte fællesskab er i gennem menigheden. Her står vi sammen i tykt og tyndt i vores fælles tro – vi er der virkelig for hinanden og vi giver alt hvad vi har. Jeg ønsker af hjertet at enhver må finde ind til det samme som jeg har gjort!
Tak, Jesus, for alt hvad du har gjort for mig!!
