Menigheden Lys og Salt


  • KONTAKT.
  • HOME

TILBAGE



bibelens budskab til os mennesker



Bibelen har overordentlig stor betydning, fordi den er Guds tale til os mennesker… Gud har igennem profeterne talt om, hvordan Han har udpeget en bestemt dag, hvor Han vil dømme verden. Ja, ethvert menneske skal en dag stå til regnskab for, hvordan man har levet sit liv. Enhver, som mener at have begået den fuldendte forbrydelse, vil en dag opdage, at alt det man troede ingen havde set, har Gud set. Ja, selv vores inderste tanker kender Gud, og de skal en dag komme frem i lyset. Alt skal gennemgås og gøres op! Alt det vi gjorde af onde ting, skal vi en dag stå til ansvar for. Hver eneste gang vi gjorde vore medmenneske ondt - i tale, tanke eller handling, skal dømme os fordi vi har handlet imod Guds kærlighedsbud. Og på hvilken måde skal Gud dømme verden? Han skal dømme verden ud fra sin retfærdighed! Og hvad er Guds retfærdighed? Den står skrevet i Hans Lov – de ti Bud! Her skal du vide, at disse bud sigter på, at vi mennesker skal elske Gud, og at vi skal elske vor næste som os selv. Har du gjort det? Har du overholdt disse bud? De fleste mennesker falder allerede ved det første bud:


”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.” (Matt 22,37-39)



Gør du det? Eller har du hele dit liv vendt Ham ryggen? Bibelen siger, at dette bud er ”det største og det første bud”... (Matt 22,36) Og Jesus siger, at enhver, som ikke vil kendes ved Ham her i denne verden – vil Han heller ikke kendes ved over for sin Far, som er i Himlen, den dag vi dør og står foran Ham. Og det er vel også rimeligt nok – synes du ikke?! Ville du selv kendes ved et menneske, som hele livet igennem har vendt dig ryggen og ignoreret dig, og som ustandseligt har trådt ind over dine grænser og bestemmelser, og gjort alt det, du ikke brød dig om?! Og hvad med resten af budene? Har du overholdt dem? Lad os se nærmere på de 10 Bud



DE 10 BUD



KAN VI LEVE OP TIL
GUDS STADARD?



KAN NOGET MENNESKE
LEVE OP TIL ALT DETTE?



ET HELT NYT LIV