Menigheden Lys og Salt


  • KONTAKT.
  • HOME

TILBAGE



naturkatastrofer OG KRIGSTRUSLER



Jesus har også forudsagt, at flodbølger og vandenes stigning skal hærge i det ene land efter det andet - og Han har forudsagt hvordan mennesker i den sidste tid skal gribes af angst, og de skal være rådvilde over for havet og brændingens brusen:


”Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. ”(Luk 21,25)


Ser vi ikke dette ske i dag? Tsunamier og stigning af verdenshavene, som truer mennesker overalt på jorden?!


​”Der skal komme store jordskælv, og sted efter sted skal der komme hungersnød og pest; der vil ske forfærdelige ting og vise sig store tegn fra himlen.” (Luk 21,11)


Jordskælv skal blive hyppigere og hyppigere.… de skal få et større og større omfang. Millioner af mennesker vil stå i en håbløs situation - i total magtesløshed – for de kan intet stille ​op… mange vil miste livet, og mange vil miste deres hjem og deres ejendele. Vi ser dette ske lige for næsen af os!


Hungersnøden vil tage til… ja, eksperterne siger, at fremtiden rummer dystre udsigter, hvor jorden simpelthen ikke er i stand til at brødføde dens egen befolkning.


Folkeopstande og krigstrusler vil tage om sig, se fx Libyen, Syrien, Afghanistan. Her siger Jesus:


”Folk skal rejse sig imod folk, og land imod land.” (Luk 21,10) ”I skal høre krigslarm og rygter om krig.” (Matt 24,6)




Mange unge over hele verden hærger hele bydele med afbrænding af uskyldige menneskers biler og plyndringer af butikker, og føler sig i sin gode ret til at gøre dette på grund af en eller anden ”uretfærdighed”


Her kæmper disse oprørske unge imod ordensmagten, for at kæmpe for ”retfærdigheden”. Verden over rejser folk sig imod folk, og der sker etniske udrensninger og likvideringer af modstandere i kampen for ”retfærdighedens sag” (Matt 24)


Også mange religioner bekæmper ”uretfærdigheden” så ”retfærdigheden” i deres guds navn kan genoprettes. Her dræber og forfølger man de kristne, for at beskytte sine mange guder i ”retfærdighedens navn”